Mød Kaia
Kaia er en Jeanneau Sun Odyssey 45.2 fra 1998 – en klassisk sejlbåd med masser af charme, plads og sjæl. Hun har allerede et solidt eventyr bag sig og har krydset Atlanten og tilbage igen én gang. Så hun er ikke helt ny i gamet, og det er vi ret glade for.
For os er Kaia dog meget mere end bare en båd. Hun er vores hjem på vandet, vores frirum og udgangspunktet for de eventyr, vi drømmer om at tage på. Vi bruger masser af tid på at lære hende endnu bedre at kende, passe på hende og løbende gøre hende klar til nye oplevelser.
Ombord handler det ikke kun om at komme fra A til B. Det handler mindst lige så meget om selve turen – om vinden i sejlene, morgenkaffen i cockpittet, et spontant bad fra båden og de lange aftener, hvor solen går ned over vandet.
Kaia er en solid og rummelig båd, der giver plads til både eventyr og afslapning. Vi går op i, at det skal være trygt og rart at være ombord, og sikkerheden kommer altid først. Men der skal også være tid til at nyde livet på vandet, tage tingene, som de kommer, og lade kursen blive lidt mindre vigtig end oplevelsen.
Specifikationer
Længde: 45 fod (13,7 m)
Bredde: 4.5 meter
Kahytter: 4 dobbelt kahytter
Toiletter: 2
Bad: 2 indendørs og cockpitbruser
Rig: Rullegenua og rullestorsejl
Motor: Yanmar 75 HK
Dieseltank: 200 liter
Vandtank: 600 liter
Varmtvandsbeholder: 40 liter
Holdingtank: 70 liter
Grej
Dinghy
15 HK Mercury påhængsmotor
Weber grill
SUP-board
Fiskegrej
Hængekøjer
Guitar
Sikkerhedsudstyr og navigation
8 personers Viking redningsflåde
Spinlock redningsveste
Livliner
PLB MOB2
2 x Garmin 9” Kortplotter (gpsmap 923xsv)
Garmin Autopilot (Reactor 40)
AIS
Iridium GO!
EPIRB
Starlink Mini
VHF-radio
33 kg rocna anker
50 meter ankerkæde
Grabbag + offshore nødblus
Garmin radar
Rainman Watermaker 100-140 l/t